KU-rektor Ralf Hemmingsen holdt for kort tid siden en tale om arbejdet med at udvikle en større teknologioverføringsenhed ved KU, som bl.a skal tage sig af patentering og, som det hedder på denne enheds hjemmeside (www.tt.ku.dk), "contribute to economic growth in society by further developing and commercialising Copenhagen University's most promising technologies and inventions in collaboration with the private sector". Jeg kommenterede rektors tale (her) og fik et længere svar, hvor Ralf Hemmingsen bl.a. skriver:
"Når Tech Trans Enheden indgår aftaler med industrien, som giver et økonomisk afkast, går 1/3 af disse indtægter tilbage til instituttet og kan således gå tilbage til forskningen. De sidste 2/3 fordeles ligeligt mellem forskergruppen og universitetet. Der er aldrig ikke tale om et valg mellem publicering og kommercialisering – begge elementer er en central del af KU´ s strategi." [...]
"Det er dog ikke kun kommercialiseringen der måles – dokumentation af forskningen er ikke mindst en del af øvelsen. Vi er i dialog med regeringen om at udvikle praktiske og realistiske resultatmål. For Københavns Universitet er det vigtigt, at de mål der udvikles faktisk er mål, som universitetet har indflydelse på. F.eks. har vi ikke indflydelse på, hvor hurtigt et lægemiddel kommer på markedet og bl.a. derfor mener jeg ikke, at vi kan måles på kommercielle indtægter fra industrien." [1]
Det sidste kan man jo kun være enig i. Men hjælper en sådan Tech Trans enhed i virkeligheden den forskning, der kun på lang sigt viser sig at være virkelig innovativ? Jeg kom til at tænke på en klumme af SDU-professor i biokemi Peter Roepstorff, som bl.a. skrev:
"Min egen forskning er et godt eksempel. Da jeg for ca. 40 år siden startede forsøg på at analysere proteiner ved en teknik kaldet massespektrometri, blev det betragtet som ren utopi, og jeg ville aldrig med dagens udmeldinger have fået bevillinger til sådan forskning. Ikke desto mindre lykkedes det efter godt 10 år, hvilket medførte, at danske virksomheder var blandt de første i verden til at udnytte denne teknik i deres udviklingsarbejde og derved fik et forspring på ca. 5 år. I dag er massespektrometri standard i alle større farmaceutiske og bioteknologiske virksomheder. Studerende, vi har uddannet, er eftertragtede i både danske og udenlandske virksomheder. Da først resultatet af det lange seje træk forelå, var det ikke svært at få bevillinger, men i startfasen var det støtte fra fremsynede virksomheder og visionære forskningsprogrammer, som løftede os." [2]
Det er nærliggende at spørge Peter Roepstorff, om han mener, at det ville have været lettere for ham at komme igennem med sin forskning, dersom der havde eksisteret en teknologioverførselsenhed som fx den, der nu er under opbygning ved KU. Hertil svarer Roepstorff:
"Jeg tror ikke en Tech Trans enhed som den rektor på KU beskriver ville have kunnet hjælpe den situation jeg beskriver i min klumme. Vejen fra en videnskabelig vision til noget der kan have praktisk/industriel anvendelse er ofte meget lang. Det væsentlige i videnskabelig forskning er, at ting, som i starten ser ud til at være ret vilde, får mulighed for at blive udviklet uden krav om umiddelbar praktisk anvendelse. I mit tilfælde tog det mere end 10 år før kombinationen af min egen forskning og udviklingen indenfor andre felter gjorde, at visionen kunne blive til praktisk virkelighed. Det næste og nærmest paradoksale var at farma- og biotek-industrien kunne se mulighederne før forskningsbevillingssystemet og universiteterne kunne. De støttede mig økonomisk inden resten af systemet kunne erkende perspektiverne. Det skal også bemærkes at jeg ikke har patenteret noget af det jeg lavede. Jeg har principielt været modstander af at offentlig financieret akademisk forskning skulle patenteres, fordi patenteringskravet medfører langt mindre udveksling af ideer og viden mellem forsknere både nationalt og internationalt. Jeg mener at det hæmmer innovativen i forskningen." [3]
Der er al mulig grund til at tage en bredere og grundigere debat om den flytning af grænserne mellem offentlig og privat financieret forskning, der foregår på universiteterne i disse år, hvis man ikke skal risikere, at de mange gode viljer etablerer strukturer, der ikke bare hæmmer den frie grundforskning, men reelt virker stik imod hensigten - også set fra erhvervlivets perspektiv.
Noter[1] kommentar af Ralf Hemmingsen af 22/3-2007 på dennes blog (http://blogs.ku.dk/lykkeogralf/?p=309)
[2] Peter Roepstorff: "Kan Danmark blive førende videns- og innovationssamfund?", NYviden (SDU) nr. 6, 2006.
[3] email fra Roepstorff til Emmeche, d. 2/4-2007. (Tak for tilladelse til at bringe citatet).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar