onsdag den 3. oktober 2007

Det er åbenbart ikke alle, der skal måles og vejes?

I universitetsverdenen mærker vi i stigende grad, hvordan politikerne ønsker at måle og veje alle vores aktiviteter, og i de fleste områder af den offentlige sektor vil man kunne nikke genkendende til den situation. Med én enkelt undtagelse: Folkekirken!

DR nyheder havde i går et indlæg om dette paradoks:

Folkekirken vil ikke måles og vejes

02. okt. 2007 09.03 Indland

Alt i samfundet bliver efterhånden talt op, evalueret og givet karakterer. Men ikke Folkekirken. Vil man vide, hvor mange, der kommer i kirken eller bliver konfirmeret, må man lede forgæves.

Bortset fra i Københavns og Roskilde stifter er der ingen steder, der bliver holdt styr på, om kirkerne er flittigt besøgt om søndagen eller det modsatte, skriver Nyhedsavisen.

Faktisk er der ikke engang tal på, hvor mange, der bliver konfirmeret. Det eneste, der bliver noteret, er hvis en gudstjeneste helt må aflyses, fordi ingen kirkegængere møder op.

Sej fødsel
Ifølge forsker Hans Raun Iversen, der forsker i teologi, er der dog en begyndende forståelse for, at også kirken er nødt til at offentliggøre sine tal.

- Det kommer, men det er en sej fødsel, siger han til Nyhedsavisen.

Camilla Sløk, der er forsker i kirkeledelse på Copenhagen Business School er forundret over det manglende overblik.

- Det ville ikke kunne foregå andre steder i det offentlige. Folkekirken er en stor koncern med et budget på mange milliarder, men politikerne interesserer sig meget lidt for den, siger hun til Nyhedsavisen.

Ikke en virksomhed
At politikerne ikke interesserer sig for at holde mandtal i Folkekirken bekræfter formanden for Folketingets kirkeudvalg, Birthe Rønn Hornbech (V).

- Folkekirken er et trossamfund og ikke en virksomhed. Man måler ikke folkekirkens succes på, hvor mange der går i kirke, men på at evangeliet bliver forkyndt. Om folk vil høre det, er deres eget ansvar, siger hun.

Tænk nu hvis der var en politiker, måske endda en udvalgsformand, der stillede sig op og sagde: "Universitetet er en akademisk institution og ikke en virksomhed. Man måler ikke universitetets succes på, hvor mange der går til forelæsning og består eksamen, men på at der bliver forsket og undervist på højeste niveau. Om folk vil bruge det til noget, er deres eget ansvar"?

Men det var jo blot en tanke...

1 kommentar:

Henrik Nielsen sagde ...

En lettere modificeret udgave af dette indlæg blev trykt i går i Politiken. Eftersom almindelige debatindlæg ikke er tilgængelige online, har jeg også postet det som kommentar til lederen 11. oktober om taxametersystemet.

Sandelig om ikke jeg fik et svar pr. mail fra Birthe Rønn Hornbech selv! Hun skrev bl.a.:

"Som du kan regne ud var de citerede ord af mig naturligvis revet ud af en længere samtale med journalisten. Men skal der gives et ultrakort svar på det tåbeligt stillede spørgsmål, så er svaret som det er refereret.

Havde man spurgt mig om de kgl. teater mv. havde svaret været det samme.

Det gælder kirken, det kgl. teater og radioens koncertsal m.v. at der skal prædikes og spilles uanset tilhørere. Prædikes fordi det er Guds befaling, og for at holde fødekæden i gang, Vedr. det kulturelle for at holde fødekæden i gang og udvikle og inspirere nye kunstnere i videste forstand,

Det samme gælder grundforskningen.

Faktisk har jeg i en debatbog, jeg skrev for et par år siden kritiseret fra tanke til faktura og flere gange offentligt udtalt mig imod at studerende blot bliver produktionsdyr. Jeg afholdt mig fra at stemme vedr. universitetsloven og forsøgte adskillige gange både i folketingsgruppen og overfor ministeren at påpege åndløsheden og ufriheden i forslaget, Da de ikke ville høre, brugte jeg pennen.

Faktisk sagde Langballe nogle meget fornuftige ord om lovforslaget. Det tør siges, at han ikke selv har levet om til kravet om frihed i forskningen.

Jeg tænkte i min kritik vel først og fremmest på humaniora, men de store opdagelser i verdenshistorien var næppe blevet til. hvis ikke Ørsted og Bohr m.-fl. havde tænkt udover de politiske krav om anvendelighed.

Det er en fattigdom i dagens Danmark og i den vestlige verden, at alt skal måles og vejes. Det spærrer for den frie tanke og det er fatalt.
"