onsdag den 24. oktober 2007

Hvad vil Socialdemokraterne med humaniora og med universitetspolitikken?

Under mødet om humaniora i samfundet på Københavns Universitet den 2. oktober gjorde professor Christian Kock sig en række overvejelser over, hvordan Socialdemokraternes universitetspolitik så ud sammenlignet med regeringens. I lyset af det netop udskrevne valg har Kocks forskellige spørgsmål til Socialdemokraternes forskningsordfører Rasmus Prehn fået endnu større aktualitet. Kocks indlæg kan læses her. Måske var der ligefrem en mulighed for, at man i lyset af valgkampen kunne få et alternativt synspunkt på universitetspolitikken ud af Socialdemokraterne. For os udenforstående, Kock inklusive, er det nogen gange svært at se forskel. ER Socialdemokratisk universitetspolitik virkelig identisk med Helge Sander -10%, eller findes der en alternativ vision?

Ingen kommentarer: