tirsdag den 26. august 2008

De offentlige forskningsbevillinger

Jeg var forleden til afskedsreception for Lene Lange, institutlederen for Biologisk Institut på KU, som forlader sit drømmejob for at blive prodekan på Aalborg Universitet (forhistorien her). Receptioner er rygternes markedsplads. Et af de ildevarslende handlede om indtægten fra eksterne midler til Biologisk Institut for 2009. Iøvrigt fremhævede Lene Lange selv i sin afskedstale at hendes institut havde været et af de flinkeste til at hive eksterne midler hjem, så instituttet nu næsten er 50% baseret på sådanne! Nå, men i dag læste jeg følgende nyhed fra Videnskabsministeriet:
– De offentlige forskningsbevillinger vil næste år udgøre 0,94 procent af Danmarks bruttonationalprodukt, siger videnskabsminister Helge Sander i en kommentar til offentliggørelsen af regeringens forslag til finanslov for 2009.
– Budgettet for 2010 viser, at vi året efter opfylder regeringens målsætning om at anvende én procent til forskning og udvikling. De mange ekstra penge til forskning og udvikling er en vigtig og nødvendig investering i Danmarks fremtid, siger Helge Sander.
Regeringens finanslovsforslag indebærer, at der er ufordelte bevillinger til forskning og udvikling på 13,5 mia. kr., afsat på globaliseringsreserven for 2009-2012. Udmøntningen af reserven skal drøftes med forligskredsen i løbet af efteråret.
Endvidere indeholder den såkaldte UMTS-reserve 1,1 mia. kr., som regeringen foreslår udmøntet ligeligt i perioden 2010-2015 til forskning og it-initiativer. Midlerne stammer fra tidligere salg af frekvenser til mobiltelefoni.
– Tidligere politiske aftaler betyder, at universiteternes basismidler næste år stiger med 200 mio. kr., siger Helge Sander.
De offentlige forskningsbevillinger ventes i år at udgøre 0,89 procent af BNP. Opgørelsen omfatter de statslige, regionale og kommunale bevillinger, Grundforskningsfonden og internationale bevillinger fra Nordisk Ministerråd og EU's forskningsprogrammer.

Hvilket mindede mig om rygtet om de eksterne midler. Biologisk Institut har del i store bevillinger for Grundforskningsfonden, men for de nye projekter udsættes opstarten ifølge rygtet et helt år, så 2009 bliver et financielt mareridt. Skal man nu tro mest på rygtet eller det paradisiske budskab fra Videnskabsministeriet? Det er da til at blive helt skitzofren af. Men måske er der en sammenhæng? Måske giver udsættelsen det sidste nødvendige skub opad i statistikken i 2010?
Ak ja. Alle steder tilskyndes universitets- og forskningsledere til at skrabe flere eksterne midler sammen. Risikoprofilen bliver måske lidt for høj.

4 kommentarer:

Claus Emmeche sagde ...

PS. "Altinget | Forskning & Innovation" har skrevet om Grundforskningsfondens vanskeligheder bl.a. den 10. april (her) og den 29. februar (her) i år. Situationen skabte en del kritik fra bl.a. DF og Danske Universiteter (Rektorkollegiet). Fra Altinget forlød det så d. 27. maj (her) at selvom uddelingsniveauet hævedes, gælder det, at "For 2009 bevares det lave uddelingsniveau på 275 millioner kroner, som skyldes den opbremsning i den offentlige økonomi, som den danske regering besluttede i forbindelse med finansloven for 2008.", og:
"Det lave uddelingsniveau betyder ifølge Danmarks Grundforskningsfond, at forskningsprojekter, der skulle være sat i gang med starten af 2009, først sættes i gang i slutningen af 2009 og starten af 2010."

Claus Emmeche sagde ...

PPS - Stop konkurrenceudsættelsen af basismidlerne!:
I et referat fra bestyrelsesmødet 25. april 2008 (kan ses her) på Københavns Universitet diskuteres KUs økonomi, herunder et revisionsprotokolat. I referatet hedder det bl.a.:

“Revisionens vurdering var, at egenkapitalen for en organisation af Københavns Universitets størrelse med et årligt budget på ca. 6 milliarder kr. og et indtægtsgrundlag med betydelige usikkerheder, ikke bør være mindre end den nuværende, snarere tværtimod. Usikkerhederne består fx i at andelen af konkurrenceudsatte midler af KU’s omsætning er stigende og allerede i dag et pænt stykke over 50 % samt i potentielle ændringer i de rammevilkår, universiteterne er underlagt fra politisk hold. (...) Den netop vedtagen finanslov er et eksempel på det usikre indtægtsgrundlag, hvor KU, pga. den meget sent vedtagne finansslov, først ca. 4 måneder inde i budgetåret får kendskab til at KU for budgetåret 2008 både oplever en nedgang i sine indtægter og samtidig modtager betydeligt færre sikre indtægter end oprindeligt antaget, da bestyrelsen i december 2007 vedtog KU’s budget 2008."

De 50 % må være langt over smertegrænsen for et offentligt universitet. Derfor: Stop konkurrenceudsættelsen af basismidlerne, som vil føre til endnu større financiel usikkerhed!

Jesper Jørgensen sagde ...

Den anden effekt af dette cirkus er, at private forskningsmidler bliver tømt over i det offentlige forskningssystem, så forskere som ikke har de store administrative ressourcer eller forsker i områder udenfor den gældende diskurs har fået ekstremt svært ved at skaffe midler fra de private fonde. På denne måde har magthaverne både fået sparet offentlige midler til forskning og fået kontrol over den mere "vilde" forskning.

Claus Emmeche sagde ...

Helt enig, det er meget problematisk.

Læs også Information fra i dag (d. 27. aug.) eller dette fra Forskerforum Nyt:
"Finanslovsforslaget opregulerer ikke, taksameter-takster med årets pristal på 4,5 pct. men med en lavere procentsats og universiteterne udsættes hermed for en skjult besparelse. Og humaniora / samfundsvidenskab skal spare mere end ingeniører / naturvidenskab. Se www.forskerforum.dk ".