onsdag den 20. juni 2012

Skal forskerne ikke have ret til frit at disponere over deres artikler?

Finn Hansson har 16/6 en reaktion i forbindelse med mit indlæg ”Nedskæringer uden åben diskussion” om konsekvenserne af en Open Access politik baseret på tvang.

Jeg er glad for, at ”Forskningsfrihed?” kan give plads for diskussion, og selvom Hansson egentlig ikke forholder sig til mit indlæg, er det trods alt bedre, end at diskussioner om Open Access foretages i det skjulte hos styrelser og biblioteksadministrationer.

Hanssons synspunkt er, at det er forkert, at kommercielle forlag får overdraget forskernes manuskripter. De store tidsskriftsforlag har nærmest monopolagtig magt og for at modvirke ublu fortjenester, er der ”brug for at stærke institutionelle kræfter stiller op bag forskerne” for at de får medejerret til deres forskning. Dette skulle bevirke, at bibliotekerne kunne få tidsskrifterne billigere.

Hvis man er principiel modstander af at private firmaer udfører tjenester for det offentlige mod en vis fortjeneste, kan man kun være enig med Hansson.

Hvis man derimod er interesseret i, hvorledes videnskabspublicering fungerer bedst og billigst, kan man fundere over:

Det er ikke principielt forkert at overlade copyright til et forlag I mange århundreder har videnskaben draget nytte af, at forlag har udgivet forskernes manuskripter mod at få eneret til udgivelsen. Hele vores civilisation bygger på dette system, hvor forlagene sikrer sig imod, at andre forlag udgiver samme artikler og derved underminerer økonomien i det redaktionelle arbejde.
Det er således ikke principielt forkert, at udgiverselskabet bag Historisk Tidsskrift tager penge for sit tidsskrift.

Elsevier har ikke monopol Jeg anmeldte på vegne af Danske Videnskabsredaktører i foråret 2011 forlaget Reed-Elsevier til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med påstanden om, at selskabet udnyttede dets monopolstatus.
Styrelsen frifandt imidlertid helt forlaget: ”Styrelsen kan ikke på det foreliggende grundlag konstatere tegn på at Reed-Elsevier misbruger en eventuel dominerende stilling i markedet for udgivelse [af] videnskabelige tidsskrifter,” og styrelsen lukkede herefter sagen.

Open Access kan give højere profitter

Forfatterbetalt udgivelse er ingen garanti for lave profitter. Der er mange kommercielle udgivere på dette nye marked, og Springer Verlag, Hindawi og alle øvrige kommercielle udgivere kan til enhver tid hæve niveauet for forfatterbetaling, når deres tidsskrifter er blevet indarbejdet og forskerne vælger de mest citerede tidsskrifter.
Det vil nu blive forskerne, som individuelt vil blive stillet over for dyre regninger og ikke de relativt stærke biblioteker, som hidtil har stået samlet ved den traditionelle abonnementsbetaling.
Denne fare findes omtalt i rapporten ”Heading for the Open Road” af Mark Ware, en af Englands mest anerkendte uafhængige eksperter. Heading for the Open Road

En artikel har aldrig været så billig som i dag

Efter at have læst Hanssons indlæg skulle man tro, at priserne på tidsskrifter blot stiger, uden at bibliotekerne/forskerne får noget for pengene. Virkeligheden er, at prisen for en artikel aldrig har været billigere.
Antallet af produktive forskere stiger og dermed den totale produktion af forskning, hvorfor der er flere udgifter til den redaktionelle indsats oveni at der leveres mange nye digitale ydelser. Samtidig følger BRIC landene ikke med i at betale deres del af publiceringsudgifterne.
Derimod kan forlagenes digitale tjenester give anledning til store besparelser i bibliotekssektoren, når bibliotekarer ikke mere skal skrive kartotekskort og slæbe tidsskrifter til og fra reolerne. Den del af regnestykket bør anstændigvis være med, når vi skal se på den samfundsøkonomiske mest hensigtsmæssige indretning af publicerings- og distributionssystemet.

Open Access vil styrke de stærke forlag

Hvis bibliotekerne fik presset Open Access igennem, vil forskerne miste publiceringsmulighed hos de små og svage udgivere. Den kraftige agitation for gratis udgivelser vil ødelægge økonomien hos flertallet af verdens tidsskrifter.
Derved vil de store forlag miste deres mindre konkurrenter, og da deres egne udgivelser notorisk hører til verdens bedste, skal bibliotekerne fortsat abonnere. Resultatet bliver at Elsevier og kolleger bliver endnu stærkere på markedet.

Forskerne skal beholde deres forskningsfrihed

Med til forskernes forskningsfrihed hører friheden til at vælge det mest hensigtsmæssige sted at publicere. Man skal vælge det tidsskrift, som giver ens manuskriptet den bedste bearbejdning, som giver den bedste læserkreds i forhold til emnet og hvad man ellers lægger vægt på.
Lad os få en åben debat om forlagene, og så kan Hansson og andre vælge forlag fra, hvis de ikke synes om forlaget. Men lad os for alt i verden blive fri for et formynderi, hvor nogen med magt dikterer, hvad andre skal gøre.
--

Jeg må dog også kommentere Hanssons debatform, som jeg finder meget ubehagelig. I stedet for at debattere mit indlægs synspunkter, bliver jeg personligt mistænkeliggjort som ”tidsskriftsejer”, ikke "spille med åbne kort" og er i ledtog med de store forlag.

Her er mine åbne kort: De sidste mange år har jeg forsket med en produktion på ca. en bog og en håndfuld videnskabelige artikler om året. I mere end 34 år har jeg i min fritid arbejdet som redaktør for videnskabelige selskaber. Faktisk har jeg været pioner ved Open Access siden slutningen af 1980’erne, men herved har jeg også fået et nuanceret forhold til publiceringsformen, som må interessere de mere sandhedssøgende af denne blogs læsere. Blandt andet at tvunget Open Access har mange negative konsekvenser for videnskaben.
Derfor sårer anklagerne for private økonomiske interesser i sagen mig ekstra meget – jeg har i mit liv aldrig ejet et tidsskrift eller for den sags skyld fået en krone for at arbejde som redaktør.

7 kommentarer:

Finn Hansson sagde ...

Blot to kommentarer til Jørgen.
1. Er der andre brancher, hvor man uafbrudt i over 15 år har haft en profit på over 10% end international tidsskriftspublicering. De stadig knappere midler til forskningen drænes af disse monopoler, som mere og mere danner karteller og sælger deres varer i store faste bundter til en høj pris (de er monopler selvom en dansk styrelse ikke har kunnet finde ud af det).
Og forskerne har ikke frit valg - et kort blik på boggens debat om den bibliometriske model må gøre det helt klart for alle, at kravet om at publicere i specielle, højt rangerede tidsskrifter, ikke er et frit valg for forskerne - tværtimod, det er institutionspolitik. Så Jørgens flotte bemærkning om at man bare kan vælge forlag frem holder ikke i den virkelige verden. Jeg skal dog indrømme, at mine argumenter først og fremmest handler om artikler, den mest benyttede publiceringsform. Jeg kan godt acceptere, at der er snævrere rettigheder for bogudgivelser.

Jørgen Burchardt sagde ...

Læs mine tidligere indlæg. Jeg efterlyser grundlæggende undersøgelser, så vi kan få en debat på et kvalificeret grundlag.

Faktisk tror jeg ikke, at der findes et problem. Udgifterne til tidsskrifter er ganske rigtigt steget, men det svarer til stigningen i mængden og til de nye digitale tjenester, som kan reducere bibliotekernes opgaver - og besparelserne her, kan finansiere den faktisk meget begrænsede øgning i udgifterne.

Hanssons medicin mod hans påståede problem har den kedelige bivirkning, at flertallet af verdens tidsskrifter vil blive ramt hårdt. Han giver en kemokur, som dræber de sunde celler.
I stedet vil han indføre forfatterbetalt Open Access, som giver Springer Verlag og andre kommercielle udgivere fortsat mulighed for at få overskud ved at sætte prisen op.

Finn Hansson sagde ...

Kære Jørgen,
Læs hvad jeg skriver - jeg har netop påpeget at situationen i dag er den at Springer og andre tilbyder 'frikøb' af ens egen artikel, en absurd løsning. Virkeligheden er at selv om ens institution har betalt for et tidsskriftsabonnement kan en forsker ikke uden at bryde standardcopyrighten sende digitale kopier af sine artikler til folk udenfor institutionen. Så der er klart et behov for at få løsnet den snævre copyright og få ret til at distribuere egne ting frit. Dertil har den enkelte forsker brug for institutionel støtte og det ser ud til at være på vej. Forskningsrådene har ifølge dagens aviser netop besluttet at gøre dette til en bevillingsforudsætning.
Det har fungeret nogle år på visse områder i USA og det virker - også uden på nogen måde at vælte de kommercielle forlags interesser i publicering af videnskab.
Så når du så mange gange fremhæver forskningsfriheden er det lidt svært at forstå at du er modstander af at forskerne har fri råderet over deres egne artikler.

Jørgen Burchardt sagde ...

Mig bekendt er der ingen tidsskrifter, som forhindrer en forsker i at sende sin artikel pr. mail til en fagfælle.

Derimod kender jeg mange tidsskrifter, hvis eksistens bliver truet og hvor den redaktionelle indsats bliver mindre, hvis deres økonomi bare forringes det mindste.

Du har en forbandet pligt til at sætte dig ind i brancheforholdene for videnskabspublicering, så du ikke uforvarende er med til at destruere et velfungerende system.

Finn Hansson sagde ...

Kære Jørgen,
Jeg ar været med til at udgive videnskabelige tidsskrifter i 15 år og også været formand for et lille forlag der udgav sociologibøger, så du kan godt droppe den insinuerende tone. Og jeg er helt klar over at der er en række mindre danske tidsskrifter der har en dårlig økonomi, men det har mindre med rettigheder at gøre og langt mere med, at de hænger fast i at udgive trykte tidsskrifter, som sælger mindre og mindre. Uanset om du og andre fra den danske tidsskriftverden kan lide det, så er det en meget lille del af danske forskeres artikler, der publiceres den vej. Det er de store multinationale forlag der er problemet og at modarbejde en løsning af forskeres rettigheder overfor dem er en meget snæversynet holdning, der svarer til kravet: køb dansk!!

Jørgen Burchardt sagde ...

Jeg har stor skepsis over for den hadefulde og udokumenterede agitation mod forlag, som bruges for radikale indgreb i forskerverdenens hidtidige frihed til selv at vælge publiceringskanal. Aldrig har en læst artikel været så billig at købe for et bibliotek. Priserne er faktisk faldet - takket være effektive forlag.

Så længe danske forskere langt overvejende publicerer i tidsskrifter, som ikke ejes af de største internationale forlag, er en generel kemo-kur mod forlag til alvorlig skade for videnskaben. De mindste forlag vil først blive ramt - det vil fjerne forskernes mulighed for at publicere i niche-tidsskrifter - ikke kun de danske. De store forlag vil miste konkurrence og få en endnu stærkere stilling.

Samtidig vil Open Access finansieret gennem forfatterbetaling sandsynligvis blive en endnu større indtægtskilde for kommercielle forlag, hvis det tvinges igennem.

Derfor vil jeg gentage mig selv: kun en grundig og alsidig undersøgelse af dette meget komplicerede område vil sikre et kvalificeret diskussionsgrundlag, så vi kan undgå usaglige politiske autopiloter. Vi har ganske enkelt ikke dette kvalificerede grundlag. Vil du være med til at skabe et sådan grundlag, Finn?

Finn Hansson sagde ...

Kære Jørgfen,
Fortsat diskussion er meningsløs - du angriber din modstander med argumenter om uvidenhed og skjulte dagsordener og er samtidig vred over at få synliggjort dine egne interesser i debatten.
Hovedparten af danske universitetsforskere publicerer i dag på engelsk - bl.a. som en konsekvens af den bibliometriske model. At være blind for de store tidsskriftskoncernes økonomiske interesser og magt fordi små danske forlag har problemer er at stikke hovedet i busken.